onsdag den 28. december 2011

Tanker

Mange tanker flyver igennem hovedet på mig. Hvad skal man egentlig med en blog, hvad bruger andre den til. Er der faste retningslinier for hvad man må og ikke må. Ja, man må vel ikke hænge folk ud på nettet, Nå, det har jeg nu heller ikke tænkt mig.
Jeg kigger rundt omkring, mange bruger den til at dele deres interesser, det er jo fint, man kan vel alle bruge nogle friske nye ideer ind imellem.

Man kan vel også komme med nogle kommentarer, hvis man syntes man har behov for det.
Lige nu flår jeg mig i håret af frustrationer over hvordan man behandler arbejdsløse og flexjobbere, og for ikke at slå alle over en kam, skal jeg sige nogle. Deri blandt min kæreste.
Han var jublende lykkelig da han fik et flexjob. Han havde vel det sidste ½ år søgt 5-600 stillinger, af alle mulige former.
Endelig efter, at have sat en annonce i avisen ringede de fra et bofællesskab i Faaborg/Midtfyns kommune, nærmere Ringe. De havde læst hans annonce og kunne sørme godt bruge sådan en som ham. Det blev aftalt at han skulle arbejde de to første mdr. i praktik og efter nytår ansættes fast. Det havde noget med budgetter at gøre, pengene for i år var brugt.
Han tog troligt afsted, hele november og det ½ af dec. Imens han var der, var den faste pedel lige på kursus i 3 uger, og så kunne det jo lige passe, at Brian kunne passe det hele imens. Midt i dec. md. fik de 2 praktikanter mere, Brian fik af lederen at vide, at det ikke ville have indflydelse på hans ansættelse. Pludselig en dag, lige inden jul, blev han kaldt til samtale og fik at vide, at de alligevel ikke ville få råd til ham i 2012.
SIG MIG, KAN MAN DET ? ja, når man er en kommunal institution så kan man ihvertfald, for det var lige netop det de gjorde. Føj for søren siger jeg bare, man får nogen gange en dårlig smag i munden over det offentlige system.

Min søde kæreste er nu tilbage på sin pind foran hans pc-er, han er i fuld sving med at skrive ansøgninger. Jeg håber sådan for ham, at han snart får et job, for det har han fortjent.

Brian med yngste skud på stammen. Bamse, er en cotton de tular. Eller en bommuldshund som det hedder på dansk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar